warfair modtager initiativpris

Den danske paraplyorganisation, Civilsamfund i Udvikling (CISU) har tildelt warfair årets Initiativpris.

Prisen bliver uddelt hvert år på generalforsamlingen. I år var Ingeniører Uden Grænser, warfair og FANT nomineret. Indstillingerne kan man læse her.

De fremmødte på generalforsamlingen skulle vælge mellem de tre nominerede, og warfair fik flest stemmer. 

Vi er rigtig glade for den gode anerkendelse. Det er en meget stor opmuntring, især fordi det kommer fra alle de internationale ildsjæle i CISU.

Med prisen følger en statuette af Jens Galschiøt og 10.000 kroner, der på billedet overrækkes virtuelt til warfair af Tobias Simonsen fra KFUM spejderne.