Et besøg på Vestbredden
I sidste uge besøgte jeg Taybeh, den lille kristne landsby på Vestbredden i Palæstina, hvor vi køber vores olivenolie, couscous, freekeh og øl. Medarbejderne hos Taybeh Brewing Company var i fuld gang med at pakke 10 store paller, som snart er på vej i en container mod Danmark.
Taybeh betyder "den gode" eller "den behagelige". Byen fik navnet på grund af indbyggernes venlighed og gæstfrihed. Den er blevet et symbol på samarbejde, respekt og fredelig sameksistens mellem religioner i en urolig region. Og varerne fra Taybeh Brewing Company sælges i både Palæstina, Israel, USA og Europa.
I de seneste måneder er freden brudt. Byen er flere gange blevet angrebet af en lille gruppe ekstreme bosættere, og de oplever stadig flere restriktioner. Men medarbejderne hos Taybeh Brewing Company arbejder ufortrødent videre. Da jeg besøgte dem, var de i gang med at sætte warfair labels på alle vores øl.
Vi arbejder også ufortrødent videre i warfair. Fordi vi tror på, at handel kan give et lille bidrag til fred og samarbejde.
Tak fordi I handler for fred.
Med venlig hilsen,
Christian / warfair holdet
PS. Vi har udsolgt af øllene, men når containerne kommer får vi seks forskellige øl fra Taybeh Brewing Company. Glæd jer!
PPS. Fotoet øverst er med Nadim som stiftede Taybeh Brewing Company i 1994 og sønnen Canaan, som i dag er direktør i virksomheden.