Hurra! Vi har nået målet!

Hurra! Vi har nået målet på mindst 750.000 kroner i nytegnede anparter fra 35 nye medejere af warfair! Det er vi meget glade for og taknemmelige over. 

Equity for peace var en ny måde at rejse kapital på. Det er virkeligt opmuntrende, at det lykkedes.

Equity for Peace var nemlig ikke bare en investerings-kampagne. Det var en ny form for engagement. Crowdfunding der skaber ambassadører for fred genne handel. 

Vi har ikke blot fået ny kapital, så vi kan gøre langt mere for at skabe arbejdspladser, indkomst og fred i lande ramt af konflikt. Vi har også skabt et fællesskab af mennesker, der tror på, at forandring kan skabes gennem handel, ejerskab og økonomisk selvstændighed. 

Man behøver ikke være milliardær for at gøre en forskel – man kan starte med 10.000 kroner og en stærk tro på at kunne gøre en forskel. 

Tak til alle der har bakket op. Og en stor tak til jer, der har investeret i warfair.