Velsmagende sesam fra Somalia

Somalia var for godt 20 år siden en af Afrikas største producenter af sesam. Men da konflikten med terrorbevægelsen Al-Shabab for alvor brød ud faldt produktionen og eksporten markant. Den er nu langsomt ved at vende tilbage og Somalia’s landmænd producerer god og smagfuld sesam.

Den sesam har vi det sidste halve år arbejdet på at få til Danmark. Vi har, efter meget besvær og lidt hjælp fra den danske ambassade i Nairobi, fået vareprøver fra en række virksomheder, og vi har testet og prøvesmagt prøverne sammen med Valsemøllen.

Vi har nu fundet en god virksomhed i Somalia, Som Seed Agri, der kan levere god og velsmagende sesam. Den sidste forhindring er, at få virksomheden certificeret efter den internationale fødevarestandard, HACCP. Den proces har vi fået sat gang i sammen med virksomheden og et internationalt certificeringsbureau. Med lidt held er certificeringen klar i første kvartal 2021 og så kan vi bestille den første container med sesamfrø.

Håber I vil tage godt imod.