Ja'aidi kaffen (Lot RM) har en meget høj cupping score på 90,75 og med en smagsbeskrivelse med noter af hasselnød, granatæble, vindrue og blomster. Ren og fyldig med lav syre.
Den er af varieteten Ja'adi og vokser i 1800-2000 meters højde i regionen East-Haraz i Yemen. Den forarbejdes naturligt med soltørring på kaffe-senge, afskalning og omhyggelig sortering i hånden. Kaffen er fra virksomheden Mocha Mountains og importeres i samarbejde med Yemen Journey.
Yemen eksporterede, som det første land i verden, kaffe fra havnebyen Mokka i det 17. århundrede, og producerer nogle af de mest udsøgte og eftertragtede kaffer i verden. Det er natural kaffer, der dyrkes i microlots, hvor hver lokale variant og mark holdes adskilt. Kaffetræerne vokser i de høje, tørre solbeskinnede ørkenbjerge i slugter og på terrasser, hvor det sparsomme vand samler sig. Der bruges ikke kunstgødning og sprøjtemidler.
Kaffen leveres i 200 g hele bønner, der er omni-ristet efter nænsomme og tilpassede risteprofiler af Coffee Friends, så kaffen kan bruges både til filter og espresso. Opbevares indtil levering på køl ved 6 grader.
Læs meget mere om kaffe fra Yemen i warfair.world.
Læs mere om warfair