Mabroum kaffen (Lot H1-PB) svarer til vores Talabah kaffe men er en peaberry sortering af de bær (5-10%) hvor der kun udvikles ét frø, som derfor bliver mere rundt, ærteformet og ofte mere syrligt og frugtagtigt i smagen. Den har en cupping score på 87.5 og en smagsbeskrivelse med noter af citron/lime, kanel, karamel og chokolade (se foto).
Kaffen er af varieteten Ja'adi/Dawairi og vokser i 1900 meters højde i det østlige Haraz i Yemen. Den forarbejdes naturligt med soltørring på kaffe-senge, afskalning og omhyggelig sortering i hånden. Kaffen er fra virksomheden Mocha Mountains og importeres i samarbejde med Yemen Journey.
Yemen eksporterede, som det første land i verden, kaffe fra havnebyen Mokka i det 17. århundrede, og producerer nogle af de mest udsøgte og eftertragtede kaffer i verden. Det er natural kaffer, der dyrkes i microlots, hvor hver lokale variant og mark holdes adskilt. Kaffetræerne vokser i de høje, tørre solbeskinnede ørkenbjerge i slugter og på terrasser, hvor det sparsomme vand samler sig. Der bruges ikke kunstgødning og sprøjtemidler.
Kaffen leveres i 200 g hele bønner, der er omni-ristet efter nænsomme og tilpassede risteprofiler af Coffee Friends, så kaffen kan bruges både til filter og espresso. Opbevares indtil levering på køl ved 6 grader.
Læs meget mere om kaffe fra Yemen i warfair.world.
Læs mere om warfair