Trifli med figenmarmelade og nødder

Cremet mascarpone med varme krydderier, sød figenmarmelade og et sprødt drys nødder – denne dessert er enkel, lækker og ser godt ud i et glas. Lag på lag med bløde ladyfingers med lidt appelsin, fløjlsblød creme og vores abrikoskerner, baby pistacienødder og Gurbandi mandler fra Afghanistan. Perfekt som en nem og lækker afslutning på middagen.

Denne opskrift er skabt af Kimberly Dennison til Ziba Foods - den oprindelige opskrift kan findes her: https://zibafoods.com/kimberly-s-fig-and-nut-trifle/

Figenmarmelade

(Kan med fordel laves før)

Ingredienser:

  • 115 g soltørrede figner

  • 1 hel appelsin, skrællet og skåret i stykker

  • 80 ml appelsinjuice

  • 2 tsk friskpresset citronsaft

  • 1 spsk brun farin

  • 1 spsk melasse (alternativt kan man også bruge ahornsirup eller honning)

  • 8 kardemommekapsler (let knust med bagsiden af en kniv, så de er"åbne")

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle ingredienserne i en lille gryde. Læg låg på og bring det hurtigt i kog. Skru ned og lad det simre uden låg i ca. 8 minutter – rør undervejs.

  2. Afkøl i ca. 10 minutter. Fjern så mange kardemommekapsler som muligt.

  3. Brug en stavblender til at blende marmeladen.

  4. Hæld på et rent glas og opbevar i køleskabet - den holder sig i op til en måned.

Trifli

Ingredienser:

Krydret mascarponecreme

  • 115 g kold piskefløde (½ cup)

  • 115 g mascarpone (½ cup)

  • 1 spsk flormelis

  • ½ tsk stødt ingefær

  • ½ tsk stødt kanel

  • En knivspids salt

Til selve triflien:

Fremgangsmåde

  • Lav mascarponecremen:
    Pisk fløde, mascarpone, flormelis, ingefær, kanel og salt sammen i en skål, til cremen er luftig og danner bløde toppe (ca. 1-2 minutter). Stil på køl, til den skal bruges.

  • Saml triflierne:

    • I fire portionsglas (ca. 2 dl) lægges et lag ladyfingers i bunden – smuldr dem groft eller skær dem, så de passer.
    • Hæld 1 spsk appelsinjuice over dem og evt. en smule likør.
    • Smør 1 spsk figenmarmelade ud over.
    • Dernæst tilføj ca. 3 spsk mascarponecreme.
    • Drys med lidt hakkede nødder.
    • Gentag lagene, indtil glasset er fyldt – slut af med mascarponecreme og et drys nødder.
  • Lad triflien trække:
    Stil på køl i mindst 1 time, gerne længere.

Pynt evt. med friske figenbåde eller soltørrede figner, et stykke ladyfinger eller en appelsinskive ved servering.Triflierne kan holde sig dækket i køleskabet i op til 2 dage.


Leave a comment

This site is protected by hCaptcha and the hCaptcha Privacy Policy and Terms of Service apply.